Aldersgrænse.
Kun personer der er fyldt 18 år kan blive medlem af SMil og komme i SMils lokaler.

Du bestemmer selv.
SM/hård sex defineres af SMil som et seksuelt forhold mellem ligeværdige og enige voksne mennesker, hvori der indgår dominans og underkastelse. SM/hård sex er også tillid, tryghed, kærlighed, nysgerrighed, spænding og det at bryde grænser. Hvilket betyder, at du selv bestemmer, hvad du vil deltage i, og hvad SM/hård sex er for dig, så længe at det ikke generer andre og er lovligt.

Sikkerhed.
Sikkerhed er meget vigtigt for os. Det er altid sadisten/toppen/den dominerende, der har det fulde ansvar for sikkerheden. Hvis man som dominerende er i tvivl om, hvordan et redskab eller en rekvisit virker eller bruges, er det den dominerendes ansvar at undersøge det, inden en leg begynder. Vore medlemmer er generelt åbne, og et spørgsmål vil altid blive taget alvorligt. I foreningen har vi et fælles stopord som er 'CIRKUS'. Stopordet skal altid respekteres og kan ikke tilsidesættes uanset, hvilke aftaler der er indgået. Hvis stopordet bliver brugt, er det den dominerendes pligt øjeblikkeligt at holde inde med legen og straks tage kontakt til den underkastede. Sker dette ikke, er det alle tilstedeværende medlemmers pligt øjeblikkeligt at gribe ind og sørge for, at legen bliver stoppet.

Diskretion.
Når du melder dig ind i foreningen eller deltager i et arrangement som gæst, påtager du dig en livslang diskretion i forhold til det, som du oplever. I foreningen er medlemmerne kendt ved deres fødselsdato, fornavn og de første to bogstaver i efternavnet. Det enkelte medlem styrer selv, hvilke personlige oplysninger der ønskes delt ud til specifikke medlemmer. Det medlem, der får personlige oplysninger af et andet medlem, er forpligtet til aldrig at give disse videre, heller ikke til andre medlemmer. Man taler ikke om, hvad der er foregået på en medlemsaften – hverken uden for foreningen eller på en anden medlemsaften. Møder man f.eks. et andet medlem på gaden, hilser/kontakter du kun personen, hvis du er sikker på at det er i orden, og i så fald diskret.

Kontakt og omgangstone.
Folk er generelt ret åbne og ærlige omkring deres seksualitet og omgangstonen kan være fri og åben, men det er din egen opgave at skabe kontakt. Du har lov til at spørge alle om alt, men et nej skal altid respekteres. På den anden side kan alle naturligvis også spørge dig om alt, og du styrer selv, hvad du siger ja eller nej til. Tilnærmelser må ikke udvikle sig til at være påtrængende, og ingen skal udsættes for at føle sig belejret.

Man viser respekt overfor andre og andres leg, ligesom man ikke blander sig medmindre man har en personlig og klar aftale om dette. Oplever du en leg, som du ikke finder sikkerhedsmæssigt i orden, kan du altid kontakte den lokaleansvarlige og gøre opmærksom på din bekymring. Oplever du noget, der går over dine egne grænser, så kig væk, eller sæt dig et andet sted hen.

Seksuelle aktiviteter.
Almindelig sex og alle former for seksuel aktivitet, der er tilladt i Danmark, accepteres af foreningen. Det er dog ikke tilladt at lege med afføring eller dyrke sex med dyr i foreningens lokaler. Sidstnævnte fordi SM/hård sex er en seksuel aktivitet imellem voksne, ligeværdige mennesker. Vores vådrum er indrettet, så det er velegnet til at lege med urin.

Hvad vi ikke kan acceptere.
Foreningen tager stærkt afstand fra enhver form for pædofili, vold og overgreb. Enhver form for sympati over for pædofili vil straks medføre, at man bliver ekskluderet.

En lukket dør.
Er en dør lukket ind til et af rummene, skal den betragtes som låst. Der er som udgangspunkt ikke nogen tidsmæssig begrænsning på, hvor længe man kan lege i et rum. Er døren åben, skal den også betragtes som låst, og man må ikke gå ind i rummet eller bryde ind i det, der foregår i rummet.

Lokaleansvarlig.
Det er den lokaleansvarlige, der åbner og lukker foreningen og gør den klar inden medlemmerne ankommer. I åbningstiden er det den lokaleansvarlige, der har ansvaret i lokalerne, og den lokaleansvarliges anvisninger skal altid følges. Ringer det f.eks. på døren er det kun den lokaleansvarlige, der må åbne og lukke folk ind.

Dresscode.
I SMil Århus har vi en dresscode der skal følges, som er:

Lak, læder, latex, lækkert lingeri, bondage, rokoko, seksuelt udtryk, gotisk, cd/tv, uniform eller lignende. Sort eller nobel påklædning er også acceptabelt.

Ankomst og afgang.
Vi har et rigtigt godt forhold til vores naboer, og det ønsker vi ikke ændret. Derfor skal du være sobert klædt på, når du kommer og går, så tag for eksempel en frakke over dit SM/fetish-tøj. I foreningen er der mulighed for at klæde om. Efter du evt. har klædt om og kommer ind i lokalerne, skal du som det første fremvise dit gyldige medlemskort til den lokaleansvarlige.

Hygiejne.
Hygiejne er vigtigt, rundt i foreningen er der diverse rengørings- og hygiejne-artikler, så du kan gøre rent efter dig. Vi har gode bademuligheder, du medbringer selv sæbe og håndklæde. Det er kun tilladt at lege med stearin, hvis du selv tager afdækning med, og der er fuldt afdækket der, hvor du leger.

Mobiltelefoner.
Brug af mobiltelefoner er ikke tilladt i foreningen. Mobiltelefoner skal enten være slukkede eller på lydløs og uden vibrator og opbevares i garderoben.

Foto.
Fotografering, kamera og lign. udstyr er ikke tilladt i lokalerne. Dog er fotografering tilladt i de lukkede legerum bag en helt lukket dør med alle i rummets samtykke. Al transport af kamera o.l. skal ske i en lukket taske.

Rygning.
Rygning er ikke tilladt i foreningens lokaler, men kan foregå udenfor i diskret påklædning

Beruselse.
Det er ikke tilladt at være fuld i foreningen - beruselse og SM/hård sex hører ikke sammen. Er du beruset, vil du blive bedt om at forlade foreningens lokaler.

Euforiserende stoffer.
Det er ikke tilladt at være påvirket af euforiserende stoffer. Ligesom det heller ikke er tilladt at være i besiddelse af euforiserende stoffer i foreningen.

Velkommen til SMil Århus.