Medlemskab af SMil Århus er for dig, der er til BDSM / hård sex. Når du bliver medlem, kan du være sikker på, at du er blandt ligesindede og ikke skal stilles til skue for folk, der blot vil hitte ud af, om de er til BDSM / hård sex. Kun ganske få bliver ikke tilbudt medlemskab. Det er dog en forudsætning at du er fyldt 18 år.

For at blive medlem skal du deltage i en af vores informationsaftener.

Til vores informationsaftener får du en uforpligtende snak og en rundvisning i vores lokaler.

Du vælger selv, hvilken aften du ønsker at komme. Kig i vores kalender under fanen ”Kalender” for at se, hvornår der igen er informationsaften

Nuværende medlemmer er velkomne til at følge nye medlemmer op, men vi siger pænt farvel i døren således at det kun er nye medlemmer der er til stede under introaftenen.  

Informationsaften

Til en informationsaften får du/I en rundvisning i vores lokaler og en uforpligtende snak med erfarne medlemmer fra Introgruppen.
Vi holder informationsaften ca. hver tredje uge og du/I kan finde datoerne i vores kalender på vores hjemmeside www.smilaarhus.dk eller som events på FetLife.

Tilmelding til en informationsaften er ikke nødvendig, det kræver blot at du/I møder op i foreningens lokaler.
Vi kan være lidt svære at finde; gå helt ind bagved i gården og under en hævet terrasse finder du/I en åben hvid dør, hvor du/I skal op ad trapperne til 2. sal

Eksisterende medlemmer er velkomne til at følge nye medlemmer op, men vi siger pænt farvel i døren, så det kun er nye medlemmer og Introgruppen der er til stede under informationsaftenen.

Aftenens forløb

Aftenen starter kl. 18.30 og varer til ca. kl. 19.45, hvor vi runder af med en fælles afslutning. Det er derfor vigtigt, at du/I er med fra start til slut.

Vi starter med det formelle, hvor du/I bliver bedt om at læse vores husorden igennem samt underskrive foreningens kodeks om bl.a. fortrolighed og anden god opførsel.

Herefter bliver du/I vist rundt i lokalerne, hvor du/I kan få en uformel snak om foreningen og vores aktiviteter. Hvis I er flere der møder op sammen, kan I blive vist rundt enkeltvis eller sammen efter jeres eget ønske.

Afslutningsvis vil vi samlet gennemgå generelle informationer og praktiske oplysninger.
Derefter beder vi alle forlade foreningen.

Du/I får svar om medlemskab pr. e-mail samme aften så hurtigt som muligt, typisk inden kl. 20:15. Kun ganske få bliver ikke tilbudt medlemskab. Modtager du/I ikke en besked fra os, er det et udtryk for, at noget er gået galt og du/I er meget velkommen til at kontakte os. Se dog gerne efter i dit spam-filter først.

Yderligere info

En informationsaften er helt uforpligtende for både dig og for SMil Århus.
Du/I er efter informationsaftenen ikke forpligtet til at melde dig/jer ind i SMil Århus, ligesom SMil Århus ikke er forpligtet til at tilbyde dig/jer medlemskab.

Normalt har vi dresscode som består af lak, læder, latex, lækkert lingeri, bondage, rokoko, seksuelt udtryk, gotisk, cd/tv, uniform eller lignende. Sort eller nobel påklædning er også acceptabelt.
Til selve informationsaftenen er der ikke krav om dresscode, men hvis du/I vender tilbage senere samme aften forventer vi dog, at du/I har tænkt over din/jeres påklædning.