Nyt fra bestyrelsen - Maj

Vi må åbne igen d. 21. maj!

Kære Medlemmer og venner af Smil Aarhus. NU er der ikke lang tid til vi igen kan komme ned i vores elskede forening og lege og møde hinanden igen – og det har vi glædet os til at kunne LÆNGE! Den 21. maj åbner vi igen med en medlemsaften fra kl 20. Derefter vil der være medlemsaftener, udvidet åbningstid, caféaftener og alt det, vi kender - Se kalenderen på hjemmesiden

Gavekort

Vi er nu blevet enige om, hvordan et gavekortsystem kommer til at fungere, og der kommer
en vejledning ud til dette snarest muligt. Man vil kunne købe gavekort i to kategorier:
Gavekort til baren og gavekort til medlemskab og indmeldelsesgebyr. Denne ordning
bevarer vi også efter vi har åbnet igen, så man altid har en mulighed for at glæde og
overraske med gavekort til vores forening.

Indmeldelsesgebyr

Når vi åbner igen d. 21. maj, genindfører vi samtidig indmeldelsesgebyret på 100 kr, hvis man ikke har været medlem i 3 måneder. Har man været medlem i 2020 eller starten af 2021 og ønsker at benytte sig af muligheden for at melde sig ind igen uden at betale indmeldelsesgebyr, skal dette gøres online INDEN d. 21. maj. Har man ikke sit betalings-ID, kan man skrive til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. og få det udleveret.

Forudbetaling af medlemskab

Tusind tak til de medlemmer, der har tilbudt at forudbetale deres medlemskab for det næste lange stykke tid for at hjælpe foreningen økonomisk. Det er man altid velkommen til at gøre, hvis man ønsker det, men da vi åbner igen om lidt, og lige har betalt husleje, skal man ikke føle sig presset til det, da vi er sikre på, økonomien bliver bedre nu.

 Øget introaktivitet

I det første stykke tid efter genåbningen har introgruppen planlagt flere introaftener end sædvanligt – og enkelte om onsdagen. Vi håber, at alle dem, der tripper for at komme til intro, kan komme det hurtigst muligt. Info om hvornår og hvordan introaftener kommer til at foregå, kommer op på hjemmesiden hurtigst muligt.

 

Restriktioner for genåbningen

Vi følger selvfølgelig alle gældende retningslinjer ift. at åbne igen. Det betyder, at man skal vise coronapas for at komme ind i foreningen, og vi kun må være 19 i lokalerne ad gangen. Der bliver ikke tilmelding til medlemsaftenerne, da tidligere erfaring med tilmelding viser, at folk er tilbøjelige til ikke at benytte deres plads på medlemsaftener, og andre dermed er blevet forhindret i at komme uden grund. Så pladserne vil blive fordelt efter først-til-mølle-princippet. Uddybning af restriktioner og anbefalinger vil blive lagt op på hjemmesiden snarest muligt.


Tusind tak til jer, der har doneret penge til foreningen under nedlukningen – det har betydet rigtig meget


Følg med på hjemmesiden – der kommer en masse informationer i løbet af uge 19, så vi alle sammen er klar til at komme tilbage i vores dejlige forening d. 21. maj!


Vi glæder os SÅ meget til at se jer igen!

 

Mvh Bestyrelsen SMil Aarhus