•    Åben bar       
•    Ingen dresscode           
•    Højlydt snak og grin er første prioritet
•    Udvid dit netværk
•    Mød et bestyrelsesmedlem       
•    Fremlæg gode idéer til det kommende bestyrelsesmøde
•    Mulighed for kinky spil-aften
•    Hver 3. mdr kan du medbringe en ven/veninde for 30 kr.

Café-aften i SMil Aarhus

Sidste tirsdag hver måned 18.30-21.30

Vi har hørt på medlemmerne, og starter nu afholdelse af en månedlig café-aften i foreningen.

Baren vil være åben, og der vil være plads til snak og høje grin. Leg er selvfølgelig tilladt, dog kommer snak og hygge i første række. Udnyt denne aften til at komme og dele de gode historier, og få lov til at grine igennem. Se det som en god mulighed for at netværke og få snakket med nogen du måske ikke har snakket så meget med, og dermed udvide dit sociale netværk.

Vi holder det casualt, og fjerner denne aften krav om dresscode.

Der vil være masser af mulighed for at hygge og have det sjovt denne aften.
Nøgen-twister, strip-poker, lussing-ludo, gæt vægten på et bryst, blindebuk eller ståtrold. Vi vil sætte rammerne, så kun jeres fantasti sætter grænserne.

Hver 3. mdr åbner vi op for, at du som er medlem, kan tage en ven/veninde med og vise foreningen frem under uformelle omstændigheder, for kun 30 kr. De 30 kr dækker udelukkende tidsrummet 18.30-21.30. Der skal underskrives kodex!
Det vil stadig kræve en tur hos intro, for at kunne blive medlem.
Det drejer sig om i alt 4 tirsdage i løbet af året, hvor der kommer ’ikke-medlemmer’.

Bestyrelsen vil bestræbe sig på, at mindst én fra bestyrelsen er til stede til café-aftenen.
Vi har valgt den sidste tirsdag i måneden, for at du som medlem, har mulighed for at komme og hilse på og stille forslag til dagsordenen for bestyrelsesmødet den efterfølgende mandag.
Bestyrelsen vil gerne gøre opmærksom på, at vi kun kan være så godt et organ, som i hjælper os til at blive. Hvis i har ønsker til foreningen, så skal vi gerne høre dem, for at kunne agere på dem. Vi er – som alle i andre – ’bare’ mennesker. Vi ønsker alle det bedste for foreningen, og det opnår vi bedst, hvis vi snakker sammen og hjælper hinanden. Så kom og giv dit besyv med, til ting du synes kunne gøre foreningen til et endnu bedre sted at komme. Om det er en mindre detalje ved lokalerne du kunne tænke dig udbedret, en fest du kunne tænke dig at afholde, eller en interessegruppe du gerne vil starte. Alt er velkomment.